Om mig
Jeg er uddannet som psykolog fra Aarhus universitet i 2005, med en bachelor fra University of London. Jeg er medlem af Dansk psykologforening og er autoriseret af Psykolognævnet.
I mine 11 år som psykolog har jeg både arbejdet i psykiatrien og indenfor det kommunale regi med børn og unge. Jeg har undervist på efter- og videreuddannelsen på Social og Sundhedsskolen og jeg har de sidste to år arbejdet som klinisk psykolog for større psykologhuse i byen.
Jeg har i mit arbejdsliv været optaget af samspillet mellem mennesker, og i særdeleshed hvordan man kan hjælpe den enkelte med at bringe sine ressourcer i spil i sine relationer.
Det er grundlæggende for min terapeutiske tilgang, at jeg ikke er en ekspert, som har svarene på dine udfordringer, men at vi sammen går på opdagelse. På denne måde kan vi finde frem til de mange ressourcer, du allerede har, og som bare venter på at blive aktiveret, så du kan komme videre med de udfordringer, du oplever lige nu.
Åbner du øjnene, ser op, ser dig om
møder du klare opmærksomme venneøjne
aldrig adspredt, men lyttende
som sad der en membran i pupillen.
Og atter åbnes samtalen ud mod det
kendte og ukendte
Thorkild Bjørnvig